I et fælles indlæg i Altinget efterspørger Brintbranchen, Drivkraft Danmark og Wind Denmark højere ambitioner for CO2-fortrængning i transportsektoren.
Lav et langsigtet og ambitiøst CO2-fortrængningskrav. Så får vi gang i Power-to-X
Et opdateret CO2-fortrængningskrav skal sikre de nødvendige investeringer i Power-to-X i den del af transporten, der ikke elektrificeres med batterier, sådan lyder opfordringen til Christiansborg fra Tejs Laustsen Jensen, Brintbranchen, Jan Hylleberg, Wind Denmark, og Jacob Stahl Otte, Drivkraft Danmark:
“Er der ikke politisk vilje til at øge målet markant og samtidig indregne ILUC (Indirect Land Use Change), vil Power-to-X brændsler alene kunne fremmes med et særskilt krav om en minimumsandel af Power-to-X-brændsler i målopfyldelsen.
Som repræsentanter for virksomheder i hele værdikæden fra produktion til forbrugere vil vi opfordre regeringen og Folketinget til at følge sommerens klimaaftale op med en bred politisk aftale om et langsigtet og ambitiøst CO2-fortrængningskrav, der peger fremad mod 2030 og årene herefter.
Det skal sikre den nødvendige efterspørgsel og investeringer i Power-to-X til den del af transporten, der ikke elektrificeres med batterier og danne grundlaget for et nyt dansk eksporteventyr.”
Læs mere hos Altinget her.