ITM Power og Shell har åbnet deres første fælles brinttankstation i London, Storbritannien. Brinttankstationen ligger på Londons travleste tankstation, Cobham, ved den travlt befærdede motorvej M25. Det skriver både ITM og Shell i en pressemeddelelse.
Brinten vil blive produceret på selve tankstationen, ved hjælp af elektrolyse. Etableringen af tankstationen sker som led i projektet HyFIVE, hvilket Partnerskabet for brint og brændselsceller også er del af.
HyFIVE er et europæisk projekt, der har som mål at udrulle 110 brintbiler og seks nye brinttankstationer i tre regioner: i Danmark, i Londonområdet og i en sydlig klynge omkring Sydtyskland, Norditalien og Østrig.
Læs mere om brinttankstationen in London her.