Storskala brint og PtX er ikke alene afgørende for at nå de danske klimamål, det er også her muligheden for det næste, grønne erhvervseventyr ligger. Men hvis vi skal udleve potentialerne, er der stort behov for politisk handling, der sikrer rammebetingelser for investeringer, og som skaber et attraktivt klima for private investeringer – og det haster. Sådan lyder konklusionen fra Jeppe Grue, teknisk chef for grønne brændstoffer og termisk energi i Cowi. I EnergiWatch peger han på især tre områder, der er afgørende dansk succes på brint og PtX: Prisen skal ned. Skab sikkerhed for producent og aftager. Brug regulering klogt.
“Hvis vi vil være foregangsland, kræver det nemlig, at både virksomheder, investorer og politikere på kort sigt beslutter at gå sammen om at løfte de danske PTX-investeringer for i fællesskab at høste gevinster for klima og arbejdspladser senere. Her kommer vi ikke udenom, at investorerne får brug for støtte og tilskyndelse, der gør det attraktivt at investere i de danske projekter.”
Læs mere her.