CCS er en klimamæssig blindgyde, mener Brintbranchens direktør, der i Politiken Miljø & Klima går i rette med Klimarådets fokus på teknologien. I stedet bør vi satse på CCU og nyttiggøre CO2’en til producere bl.a. elektrofuels.
Debat: Klimarådets forkærlighed for lagring af CO2 er skadeligt
Klimarådet har flere gange fremhævet CCS som et afgørende element på vejen mod først 70% målsætningen i 2030 og den fossile uafhængighed i 2050. Og selvom CCS absolut har en rolle at spille i den danske CO2-håndtering, bør det foregå i så begrænset omfang og så lille en skala som muligt, mener Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen. I stedet bør vi i højere grad fokusere på CCU og nyttiggøre den opsamlede CO2 til bl.a. at producere elektrofuels. CCS er en end-of-pipe blindgyde, som ikke tilstrækkeligt tilskynder de fundementale ændringer som er afgørende for den grønne omstilling, hvor CCU skaber cirkulær mulighed for værdiskabelse gennem forædling, skriver Tejs Laustsen Jensen i Politiken Miljø & Klima. Han understreger ligeledes, at selvom CCS på papiret er en billigere løsning end CCU, så er regnestykket stillet for snævert op, da det ikke tager højde for både de arbejdspladser og de eksportmuligheder som teknologien rummer:
“Og til sidst er det værd at huske på, at CCS måske nok er en billigere løsning i Klimarådets regneark, men hvor CCS en passiv udgift, er CCU er en aktiv investering. CCU gør CO2 til en værdifuld råvare, der kan bruges til at levere klimaneutrale løsninger til hele verden.
Derfor er CCS vs CCU-regnestykket større end bare de initiale udgifter.
Fokus skal være på hele den værdikæde, der følger med de enkelte teknologier, og CCU-kæden er et teknologisk tilvalg, der bygger på danske styrkepostioner indenfor blandt andet VE-produktion, energilagring og elektrolyse. Det betyder arbejdspladser, erhverv, eksport og vækst og ikke mindst muligheden for en dansk hovedrolle i håndteringen af de internationale emissioner.
Det er naturligvis ikke Klimarådets opgave at se på arbejdspladser, erhvervs- og eksportpotentialer etcetera i deres arbejde. Deres opgave er at regne på omkostningseffektiviteten på klimatiltag. Men verden er større end det, energisystemet er større end det, og derfor bliver regnestykket også nødt til at være det.”
Du kan læse hele indlægget her.
