Med 6,8. mio. kroner i støtte fra Green Labs DK-programmet under EUDP, kan Dansk Gasteknisk Center og FORCE Technology etablere ‘Testcenter for brintteknologi’ og dermed gøre brintdrømme og klimaambitioner til virkelighed.
I testcenteret bliver det både muligt at foretage test og analyser inden for produktion, transport og forbrug af brint – fx materialetest, analyse af brintkvalitet, metrologi samt test for virkningsgrad, emission og lækage. Centeret bliver i stand til at servicere alle brintteknologier lige fra kedler og brændselsceller til store sektorkoblende anlæg samt fra kW- til GW-størrelse.
Testcenterets fysiske placering bliver sammen med Dansk Gasteknisk Centers faciliteter i Hørsholm og i forbindelse med FORCE Technologys i Brøndby. Der bliver også tale om mobile testfaciliteter, der kan flyttes derhen, hvor behovet er.
Læs mere på DGC’s hjemmeside her.