EU vil styrke den strategiske værdikæde for brintteknologi. Det har en gruppe eksperter, udpeget af EU- Kommissionen, besluttet. Brint er hermed identificeret som ét ud af seks kerneområder, hvor EU vil intensivere det europæiske samarbejde.

EU har udpeget brintteknologi som ét af nøgleområderne, fordi Kommissionen ønsker at forblive førende på innovative og fossilfrie former for energi på det globale marked. Brint er i den sammenhæng uundværligt.

Det forventes, at virksomheder, som arbejder med brint og brintrelaterede teknologier, i de kommende år vil have forbedret mulighed for at indgå samarbejde med andre europæiske spillere på brintområdet. Det forventes også, at EU kommer til at investere mere i brintteknologier.

EU’s udmelding kommer som led i programmet for EU’s Industry Days, som er blevet afholdt her i starten af februar. Læs mere her.