EU-Kommissionen har annonceret oprettelsen af et europæisk Elektrolyse Partnerskab, som skal identificere og minimere de barrierer, der står i vejen for, at der kan etableres en stærk industriel, europæisk hjemmebase for elektrolysevirksomheder. Det skriver Hydrogen Europe i en pressemeddelelse.
EU-Kommissionen vil snart åbne et såkaldt ’call for interest’, hvor medlemmerne af Clean Hydrogen Alliance kan tilkendegive deres interesse i deltagelse i partnerskabet. Kommissionen forventer at kunne holde det stiftende møde i september i år.