Godt nyt for brintkørsel. Everfuel udvider det nordeuropæiske brinttankstationsnetværk med i alt otte stationer; én i Tyskland, fem i Danmark og to i Sverige, ifølge den foreløbige plan. Det skriver Everfuel i en pressemeddelelse.
Opførelsen af de otte stationer er delvist støttet af det europæiske EU CEF AFIF program med 6,67 mio. euro og er del af projektet GREATER4H, hvor STRING, som bl.a. vil skabe grøn mobilitet via brint i Nordeuropa, opfører i alt 14 brinttankstationer langs ruten Hamburg – Oslo.
Endvidere har Everfuel annonceret, at deres anden tankstation i Oslo, Norge, er i drift fra i dag.