Global Hydrogen Review 2021
Global Hydrogen Review er en ny årlig publikation fra International Energy Agency (IEA). Publikationen har til formål at kortlægge fremskridt inden for produktion og efterspørgsel af grøn brint, herunder politiske tiltag, regulering, investeringer, innovation og infrastrukturudvikling.
Global Hydrogen Review undersøger, hvilke skridt, der er nødvendige at tage, for at brint kan afhjælpe og håndtere klimaforandringerne. Dertil sammenligner publikationen den virkelige verden med de målsætninger, som regeringer, industrien og internationale institutioner, har fastsat.
Vi oplister her de vigtigste pointer fra Global Hydrogen Review 2021.
Tiden er nu
Tiden er nu til at udnytte brintens potentielle bidrag til et bæredygtigt energisystem. I 2019 var det kun Frankrig, Japan og Sydkorea, der havde fremlagt en brintstrategi. I dag har 17 regeringer udgivet deres brintstrategier, og dertil har mere end 20 regeringer meddelt, at deres brintstrategi er under udarbejdelse.
Disse bestræbelser er rettidige: brint kan ikke undværes i et energisystem med nulemissioner. IEA har før konkluderet, at brintforbruget løbende udvider sig til flere dele af energisektoren, og at nutidens brintforbrug skal seksdobles for at imødekomme 10% af det samlede energiforbrug inden 2050.
Brintforsyningen bliver renere, men det går for langsomt
I 2020 svarede efterspørgslen på brint til 90 megaton. Størstedelen heraf blev anvendt til raffinering og industri, og blev næsten udelukkende produceret af fossile brændstoffer, hvilket resulterede i tæt på 900 megaton CO2-emissioner.
Men ifølge IEA er der positive tegn på fremgang: den globale kapacitet af elektrolyseanlæg, der er nødvendige for at producere brint fra elektricitet, er fordoblet i løbet af de sidste fem år. Den globale kapacitet er nu på 300 MW, og omkring 350 projekter, der i øjeblikket er under opsejling, kan bringe kapaciteten op på 54 GW i 2030. Dertil er der 40 yderligere projekter i tidlige udviklingsstadier, der sammen løber op i en kapacitet på 35 GW.
Hvis alle disse projekter realiseres, kan den globale brintforsyning fra elektrolyseanlæg nå op på mere end 8 megaton. Men derfra er der stadig lang vej op til de 80 megaton, der kræves for at opnå nulemission inden 2050.
Anvendelsen af brint skal udvides
Brint kan anvendes på mange flere måder, end dem, vi kender til i dag. De seneste fremskridt i at udvide brints rækkevidde har været store, især inden for transport. Omkostningerne for brændselsceller til køretøjer er faldet med 70% siden 2008 takket være teknologiske fremskridt og stigende salg i brintkøretøjer. Størstedelen af disse køretøjer udgør i dag personbiler, imens en femtedel er busser og lastbiler. Denne udvikling indikerer, at brintkøretøjer så småt kan konkurrere med elkøretøjer.
Antallet af brintkøretøjer på vejene er i 2021 anslået til 43.000 på verdensplan, hvilket synes som ingenting sammenlignet med de anslåede 11 millioner elkøretøjer. Efterspørgslen på brint skal stige, hvilket flere demonstrationsprojekter med brug af brintbaserede brændstoffer til toge, skibsfart og luftfart, vil åbne mulighed for.
Derudover er nye demonstrationsprojekter for brug af brint i industrien til bl.a. produktion af stål, cement, keramik og glas også undervejs.
Regeringer skal hæve deres ambitioner og forøge efterspørgslen
De lande, der har implementeret deres brintstrategier, har forpligtet sig til et beløb på mindst 37 milliarder US dollars. Den private sektor har dertil investeret i samlet 300 milliarder US dollars. Men skal brintsektoren bidrage til et nulemissionssamfund inden 2050, kræver det 1.200 milliarder US dollars i investeringer i brintforsyning og -forbrug frem til 2030.
De fleste regeringers primære fokus ligger på produktion af grøn brint. Foranstaltninger til at øge efterspørgslen får mindre opmærksomhed. Nogle regeringer er dog begyndt at anvende forskellige politiske instrumenter med det formål at øge efterspørgslen, herunder bl.a. ændring i kulstofpriser, auktioner og kvoter. Men de fleste af disse foranstaltninger er endnu ikke trådt i kraft; hvis disse blev mere udbredte og vedtaget hurtigere, kunne de låse op for flere projekter, der ville opskalere efterspørgslen på brint.
Grøn brint kan blive konkurrencedygtigt inden for det næste årti
På nuværende tidspunkt er brint fra fossile brændstoffer den billigste løsning i de fleste dele af verden. Men der er betydelige muligheder for at reducere omkostningerne i produktionen af grøn brint gennem innovation af teknologi. Dette potentiale afspejles i IEA’s scenarie om netto-nulemissioner inden 2050, der illustrerer, at grøn brint kan blive konkurrencedygtigt med fossile brændstoffer inden 2030.
Der skal handles hurtigere, hvis klimamålene skal nås
Implementering af grøn brint skal gå hurtigere, hvis verden skal sættes på sporet af et bæredygtigt energisystem inden 2050. Udvikling af et globalt brintmarked kan hjælpe lande med begrænset forsyningspotentiale og samtidig give eksportmuligheder til lande med stort lagringspotentiale af vedvarende energi. Der er også et behov for at fremskynde den teknologiske innovationsindsats, da mange afgørende brintteknologier i dag kun er i de tidlige udviklingsstadier. IEA vurderer, at der skal kanaliseres 90 milliarder US dollars til ren energiinnovation på verdensplan så hurtigt som muligt, hvor omkring halvdelen skal dedikeres til brintrelaterede teknologier.
IEA’s policy anbefalinger
Ifølge IEA er det regeringerne, der skal gå forrest i energitransformationen. IEA anbefaler følgende:
Udvikl strategier og køreplaner for brints rolle i energisystemer
Mobiliser investeringer i produktion, infrastruktur og fabrikker
Giv stærk innovationsstøtte for at sikre, at afgørende teknologier kommercialiseres snart
Etabler passende certificerings-, standardiserings- og reguleringsordninger