I arbejdet for den grønne omstilling har Københavns Kommune valgt at indføre fordele for de grønne taxaer.
Københavns kommune indfører flere fordele for grønne taxaer
Det bliver nu endnu lettere for de københavnske taxapassagerer at træffe et grønt valg i København. Det samme gælder for vognmændende, da Københavns Kommune netop har vedtaget, at de nulemissionstaxaer skal have visse særvilkår i gadebilledet, som vil gøre det mere attraktiv for selskaber og vognmænd at omstille deres flåder til bl.a. brinttaxaer.
I første omgang reserveres der 50 attraktive holdepladser til de grønne hyrevogne centralt i København, bl.a. foran Hovedbanegården. De særlige fordele skal være med til at skubbe på omstillingen af taxabranchen i den rigtige retning. På nuværende tidspunkt er der ca. 150 nulemissionstaxaer i københavnsområdet, og forhåbningen er, at de positive erfaringer med den nuværende flåde sammen med de nye fordelagtige vilkår vil kunne inspirere endnu flere til at vælge de grønne taxaer – både som passagerer og som vognmænd.
Emissionsfrie taxaer
I forbindelse med beslutningen udtalte teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (EL), i en pressemeddelelse:
“De biler, der skal være i København, skal så vidt muligt være emissionsfri. Taxierne er nogle af de biler, som kører flest ture – i gennemsnit 100.000 km. på et år. Så hvis man kan få gjort taxierne grønne i København, vil det have en reel effekt for CO2-aftrykket. Derfor støtter jeg selvfølgelig tiltag, der belønner de grønne taxier og kan motivere flere udbydere til at omstille til grøn drift.”
Du kan læse hele pressemeddelelsen om grønne taxaer på Københavns Kommunes hjemmeside.