Hydrogen Europe og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) underskrev den 29. juli en aftale om konsulentydelser. I henhold til aftalen vil EIB yde finansiel rådgivningsstøtte til brintprojekter, der ledes af Hydrogen Europe. Dertil vil parterne samarbejde om initiativer for markedsudvikling.
Brintteknologi kommer til at spille en afgørende rolle for at opnå en kulstofneutral EU-økonomi inden 2050. Den europæiske brintstrategi, som er en del af European Green Deal, har til formål at muliggøre udbredt brug af brint i 2050. Strategien forudser, at investeringer på mellem 180 og 470 milliarder euro vil være påkrævet for at nå den ønskede produktionskapacitet i EU inden 2050. Sammen med Kommissionen er Hydrogen Europe en af de tre deltagere i European Joint Undertaking on Hydrogen, som er et offentligt-privat partnerskab der arbejder for at facilitere markedsintroduktionen af grønne brintteknologier i Europa.
“Green hydrogen presents an opportunity to decarbonise industrial processes, particularly in sectors where emission reduction is urgent but difficult to achieve,” siger EIB’s formand Werner Hoyer og fortsætter: “Many European countries are actively supporting the development of hydrogen technologies. One of the main strengths of the European Investment Bank is that it combines advisory and technical support in the initial phases of a project with attractive forms of financing later on. This model is perfect for the development and deployment of new breakthrough technologies, including those based on the use of hydrogen.”
I EU-sammenhæng er EIB en vigtig finansieringspartner i anskaffelsen af grøn brint. I løbet af de sidste otte år har EIB ydet over 2 milliarder euro i rådgivende og finansiel støtte til projekter, der anvender grønne brintteknologier. Projekter, der fokuserer på at opskalere implementeringen i transportsektoren ved at støtte nye brintflåder og tilhørende infrastruktur, har også modtaget finansiel støtte. I øjeblikket understøtter EIB teknologier som elektrolysatorer, katalysatorer og brændselsceller. Dertil finansierer banken også brintproduktion i storskala, herunder elektrolyse, kulstofopsamling og -lagring og brintstationer.
Læs mere her.