Et udkast fra den delegerede retsakt for RFNBOs (Renewable Fuels of Non-Biological Origin) under Renewable Energy Directive (RED II), der lige nu udarbejdes af EU-Kommissionen, er blev lækket. Udkastet melder meget restriktive regler for produktion af grøn brint. Det vækker bekymring i Brintbranchen, men også hos Wind Denmark og Drivkraft Danmark. Derfor har disse tre organisationer tilsammen skrevet et positionspapir, hvor organisationerne belyser de mulige, negative konsekvenser som papiret kan have for den grønne omstilling og PtX i Danmark og EU.
Først og fremmest gør reglerne det økonomisk svært at producere grøn brint. Dertil er reglerne teknisk urealistiske for flere lande, herunder Danmark, at implementere, da disse ikke stemmer overens med nationale regler om dokumentation på energiproduktion.
Wind Denmark, Drivkraft Danmark og Brintbranchen samarbejder om en konstruktiv gennemgang af det lækkede dokument, og fortsætter dialogen med myndighederne om den danske stillingtagen til det lækkede udkast og den endelige delegerede retsakt, så der skabes den bedst mulige ramme for storskala brint- og PtX-produktion.
Læs hele positionspapiret: Positionspapir i forhold til EU Kommissionens delegerede retsakt om RFNBO.
Brintbranchen, Wind Denmark og Drivkraft Danmark har også skrevet et debatindlæg til Altinget om emnet. De kan du læse her: Energibranchen er bekymret: EU-Kommissionens krav vil i værste fald umuliggøre Power-to-X-projekter.
Spørgsmål eller kommentarer

Adriana Guerenabarrena– Chef for Regulering Analyse
ag@brintbranchen.dk
tlf. 31 15 57 24