Projektet AEngine vil konstruere og demonstrere et komplet skibsfremdrivningssystem, der skal rykke grøn ammoniak til skibsfart tættere på kommercialisering.
Nyt konsortium vil udvikle ammoniakmotor til skibe
Skibsbranchen er en af transportens største klimasyndere, og ligeledes et af de sværeste områder at decarbonisere. Det vil et nyt konsortium nu ændre på. Med investeringer fra Innovationsfonden vil konsortiet konstruere og demonstrere et komplet skibsfremdrivningssystem, der skal bane vejen for kommercialiseringen af grøn ammoniak til skibsfart.
I spidsen for “AEngine”-projektet står MAN Energy Solutions, og udviklingen af fremdrivningssystemet foregår sammen med deres Research Centre Copenhagen. Brintbranchens medlem klassificeringsvirksomheden DNV GL er med i konsortiet sammen med det danske firma Eltronic FuelTech, som leverer brændstofsystemer, og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Læs mere om AEngine her.