Et nyt storstilet samarbejde vil markere Trekantsområdet tydeligere på danmarkskortet. Området skal gøres til gøres til PtX-vækstregion, og Nordeuropas fyrtårn for grønne brændstoffer. Det har en række stærke virksomheder og kommuner givet hinanden hånden på i et nyt samarbejde, der vil løfte brint- og PtX-produktion til helt nye højder i Danmark. Flere af Brintbranchens medlemmer er en del af det nye samarbejde – Cowi, Everfuel, Shell og Ørsted – som skal levere viden og teknologi til den nye industrielle hub, hvor der skal produceres både grøn brint, metanol, ammoniak og metan.
Det er ikke tilfældigt, at det er netop Trekantsområdet, der tager teten som PtX-vækstområde. I denne del af Danmark er der både etablerede brint- og PtX-virksomheder og den nødvendige infrastruktur – både for el, gas og fjernvarme. Infrastrukturen er afgørende for at skabe den bedst mulige udnyttelse af den grønne energi, og derfor er området oplagt til brint- og PtX-udvikling, forklarer Jørgen Nielsen, der er direktør for Trekantområdets Varmetransmissionsselskab, der er en af initiativtagerne til samarbejdet:
“I Trekantområdet har vi alle forudsætninger for at blive internationalt førende på Power-to-X, som er den teknologi, hvor man omdanner grøn strøm til grøn brint og grønne brændstoffer: Vi har virksomheder med unikke brintløsninger og produktionsteknologier, vi har specialkompetencer i virksomhederne, og vi har en perfekt infrastruktur, hvor både det nationale elnet, det nationale gasnet og det regionale fjernvarmenet mødes.”
Læs mere om det storstilede nye samarbejde her.