Brintbranchens medlem Ørsted vil udvikle et af verdens største vedvarende brintanlæg med kobling til industriel efterspørgsel i Holland og Belgien. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse i dag.
Læs hele pressemeddelelsen på Ørsteds hjemmeside.
Brintbranchens medlem Ørsted vil udvikle et af verdens største vedvarende brintanlæg med kobling til industriel efterspørgsel i Holland og Belgien. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse i dag.
Projektet er døbt ‘SeaH2Land’, og er en ambitiøs vision, der forbinder elektrolyse i gigawatt-skala med den store industrielle efterspørgsel i den hollandsk-flamske North Sea Port-klynge gennem en foreslået regional rørledning, der går på tværs af grænsen. Den grønne elektricitet, der er nødvendig for at producere vedvarende brint, skal i visionen komme fra udbygningen af yderligere havvind i stor skala.
De store industrivirksomheder i regionen, ArcelorMittal, Yara, Dow Benelux og Zeeland Refinery støtter udviklingen af den nødvendige regionale infrastruktur, der skal muliggøre bæredygtig produktion af stål, ammoniak, ethylen og brændstoffer i fremtiden, hvilket vil understøtte Holland og Belgien i deres bestræbelser på at fremskynde reduktionen af CO2-udledningen frem mod 2030 og i tiden derefter.
SeaH2Land-visionen omfatter et produktionsanlæg for vedvarende brint på 1 GW i 2030, der skal udvikles af Ørsted. Hvis elektrolyseanlægget, som skal producere vedvarende brint, realiseres, kan det erstatte omkring 20 % af det nuværende brintforbrug i regionen med vedvarende brint.
Ørsted foreslår, at elektrolyseanlægget i gigawatt-skala kobles direkte til en ny havvindmøllepark med en kapacitet på 2 GW i den hollandske del af Nordsøen. Dette vil gøre det muligt at levere den store mængde grønne strøm, der er nødvendig for at producere vedvarende brint.
Læs hele pressemeddelelsen på Ørsteds hjemmeside.