Forud for 2. behandlingen af lovforslag L67, der er den største revision af lov om elforsyning i mindst de sidste 10 år, åbner en række partier nu for at undersøge muligheden for at implementere vigtige værktøjer i den danske elforsyningslov. I tredje betænkning til lovforslaget fremgår det, at der skal igangsættes arbejde for at undersøge muligheden for direkte linjer og afskaffelse af matrikelkravet. Det glæder Wind Denmark, Brintbranchen og Dansk Fjernvarme, der har argumenteret for netop disse ændringer, der er vigtige for at komme ind i næste fase af den grønne omstilling.
Lov om elforsyning (elforsyningsloven i daglig tale) sætter rammerne for den måde, som det danske elsystem kan bruges på, og herunder også den måde, hvorpå man som bruger har adgang til elsystemet og de tariffer, som man skal betale. Loven har til hensigt at implementere EU’s eldirektiv i den danske lovgivning.
Som udkastet til lovforslag L 67 ligger, er det desværre ikke ambitiøst på den grønne omstillings vegne, og lovforslaget lægger op til, at man fastholder den samme tarifstruktur, som man har haft i det danske elsystem siden liberaliseringen af elmarkedet for 20 år siden. Dermed tager lovforslaget i sin ordlyd heller ikke højde for muligheden for at egenproducenter med egen produktion af vedvarende energi kan sætte skub i den grønne omstilling og elektrificeringen af samfundet. Dette bekymrer Wind Denmark, Brintbranchen og Dansk Fjernvarme, der har arbejdet for, at lovforslaget tager højde for bl.a. den store produktion af brint og grøn varme, der skal ske i fremtiden, for at klimamålene kan nås. Derfor finder de tre organisationer det også positivt, at der i betænkningen til loven åbnes op for at undersøge muligheden for direkte linjer og afskaffelse af matrikelkravet.
Socialdemokratiets, Venstres, Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget beder ministeren om at igangsætte et arbejdet, der bør være færdigt i 2021.
”Lovforslaget som det går ind i 2. behandling må siges at være de spildte muligheders lov og det er ærgerligt for den grønne omstilling, da det haster med at fremme det indirekte elforbrug. Med lovforslaget vælger man ikke at følge den vej mod elektrificering som EU viser, og det vil få konsekvenser for den hastighed, som grønne initiativer herhjemme bliver gennemført med. Vi risikerer ikke at blive det foregangsland på elektrificering som vi bør være, da elektrificeringen af samfundet nu risikerer at gå i stå. Det er dog glædeligt, at et bredt flertal af partier har lyttet til vores argumenter og vil have ministeren til at igangsætte et analysearbejde hurtigst muligt. Det er godt nyt, da det kan bringe den grønne omstilling ind i den næste fase, der er så afgørende for at vi når i mål,” påpeger Jan Hylleberg, adm. direktør i Wind Denmark
Wind Denmark, Brintbranchen og Dansk Fjernvarme har i fællesskab argumenteret for ved et fælles foretræde for folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg, at lovforslaget bør tillade tariffer for elforbrugere med egen produktion af vedvarende energi, som er bestemt ud fra de omkostninger, som projekterne pålægger elsystemet. Siden førstebehandlingen er der stillet 35 skriftlige spørgsmål om L67.
For fjernvarmesektoren er omkostningsægte tariffer for nyt elforbrug – eksempelvis i form af en varmepumpe på et fjernvarmeværk med egne vindmøller – et logisk tiltag som følge af, at sektoren kigger ind i en nær fremtid med tiltagende elektrificering.
”Fjernvarmeværker med egne nærtliggende vindmøller bør kunne bruge deres strøm uden urimelige omkostninger. Som sektor har vi sat os for at blive CO2-neutral i 2030, og vi kan give et kæmpe løft til den danske 70%-målsætning i 2030. Det ligger lige for at understøtte de målsætninger ved at gøre tarifferne omkostningsægte. Jeg håber, der hurtigt kan skabes en afklaring, så fjernvarmens grønne omstilling kan ske uden urimelige omkostninger for varmeforbrugerne,” siger adm. direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen.
Ved de tre organisationers foretræde for udvalget efterlyste de en tydeligere hensyntagen til grøn omstilling når Folketinget skriver den lovgivning, som definerer grundlaget for tarifferne for brug af elnettet. Dette afviste klimaministeren i hans skriftlige svar til organisationernes foretræde med henvisning til, at man i Danmark også tager fordelingspolitiske hensyn ved valg af tarifmodeller for brug af det kollektive elnet.
Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen, siger: ”Skal vi udnytte det store danske PtX-potentiale, er det afgørende, at nye PtX-projekter kun skal betale en tarif, som svarer til den omkostning, projekterne pålægger det kollektive elnet. Det lægger den nye elforsyningslov desværre ikke op til, men det er et skridt i den rigtige retning, at der nu skal ses nærmere på spørgsmålet. Forhåbentlig giver det en snarlig løsning, så VE-produktion, brint og PtX for alvor får fordel af hinanden. Det er af meget stor betydning, for reelt omkostningsægte tariffer er helt afgørende for den sektorkobling, som den grønne omstilling er helt afhængig af.”
Baggrund
Baggrunden for ændringen af elforsyningsloven er EU’s nye eldirektiv, som er en del af den såkaldte vinterpakke eller ”Clean Energy Package”, der har til hensigt at fremme den grønne omstilling i medlemsstaterne. Eldirektivet indeholder en række nye elementer, som har til hensigt at fremme elektrificering ved at specielt forbrugere med egen produktion af vedvarende energi, f.eks. borgerenergifællesskaber eller såkaldte ”egenproducenter”, får mulighed for at betale tariffer, der svarer til den omkostning de pålægger det kollektive elnet.
Kontakt
Eleonore Fenne, konsulent i Brintbranchen, 3127 0320, kemf@brintbranchen.dk
Peter Alexandersen, kommunikationschef i Wind Denmark, 2225 9072, pal@winddenmark.dk
Frederik Høj Rühne, pressekonsulent i Dansk Fjernvarme, 2161 5866, fhr@danskfjernvarme.dk
Læs også: “Vedvarende trios protester mod reform af elsektor bliver hørt” hos EnergiWatch.