Den 25. juni meddelte SerEnergy, at Advent Technologies har indgået en aftale om at erhverve Fischer Groups brændselscellesystemvirksomheder, som blandt andet inkluderer SerEnergy.
SerEnergy er en global førende producent af HT-PEM-brændselsceller, hvis systemer er sendt ud til hele verden i løbet af sin 15-årige drift. Virksomheden beskæftiger sig med forskning, udvikling, produktion, montering og salg – alle med unik ekspertise inden for højtemperaturbrændselscellesystemer. SerEnergy driver faciliteter i Aalborg og i Manila på Filippinerne.
Advent Technologies er et amerikansk selskab, der udvikler, producerer og færdigmonterer vigtige komponenter til brændselsceller og avancerede energisystemer i sektoren for vedvarende energi. Advent har hovedkontor i Boston, USA, samt kontorer i Californien, USA, og Europa.
Med Advents køb af SerEnergy og dets 5 kW produktlinje implementerer Advent sin forretningsplan for vækst. Advent planlægger at styrke de eksisterende SerEnergy-lokationer yderligere. SerEnergys præstationer og know-how har gjort virksomheden til en værdifuld mulighed for Advent.
Morten Sørensen, R&D direktør for SerEnergy, siger: “Advent is ambitious and forward-thinking. They share our own views about the great opportunities for fuel cell technology and are in a position to make things happen very quickly. We see high potential for synergies across the companies in the group. Serenergy’s 5kW reformed methanol fuel cells, our strong development team, and existing customer base perfectly complement Advent’s own technology and product line. Furthermore, we see this merger as an acknowledgement of our achievements as a company and the benefits of the Aalborg location.”
Læs hele pressemeddelsen på SerEnergys hjemmeside her.