Det EU-støttede projekt HyFive har gennem de sidste 5 år arbejdet på at etablere og udvide den europæiske brintinfrastruktur og samtidigt få ikke færre end 185 brintbiler på gaderne i tre regioner i Europa.

Brintbranchen har i denne forbindelse været koordinator for den danske del, The Copenhagen Cluster. Projektet er nu ved at lakke mod enden og vil have sin afsluttende konference i Bruxelles den 22. september 2017.

Brintbranchen var derfor også med til HyFives sidste generalforsamling i projektkonsortiet, der blev afholdt på Rådhuset i London. Her blev der gjort status og den danske del er for alle projektpartneres vedkommende velafsluttet. Der er blevet etableret 2 tankstationer (en i Aarhus og en i Korsør) og 43 biler er på gaden fra hhv. Hyundai (35), Toyota (5) og Honda (3).

Læs mere om projektet på HyFIVEs hjemmeside

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Post comment