Siemens Gamesa vinder bæredygtighedspris
hi Tech & Industry Scandinavia (hi-messen) har igen i år sat fokus på bæredygtighed ved at fremhæve virksomheder, der gør en særlig indsats for at udvikle og integrere miljøvenlige tiltag. Den virksomhed med det bedste tiltag tildeles ‘hi Sustainable Development Award’ – en pris, der tager udgangspunkt i FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. Prisen blev den 6. oktober tildelt Brintbranchens medlem Siemens Gamesa.
Siemens Gamesas tildeling af prisen skyldes brintanlægget Brande Brint, der er etableret i samarbejde med Brintbranchens medlemmer Everfuel og Green Hydrogen Systems.
Siemens Gamesa blev nomineret til prisen “for i fællesskab med lokale partnere at have etableret verdens første og største brintanlæg: ’Brande brint’, der kan bidrage til at omstille den tunge transport fra sort til grøn”.
Læs mere om hi Tech & Industry Scandinavia og prisoverrækkelsen her.