IPCEI-processen er i fuldt gang. Lige nu ser tidsplanen ud som følgende:
- Maj 2021: Udfyldelse af factsheets på Kommissionens hjemmeside
- 25. maj 2021: Kick-off event for matchmaking på B2Match-platformen
- 8.-10. Juni 2021: Challenge Sessions
Det er både direkte og indirekte partnere i IPCEI-processen, som kan deltage i matchmaking processen, og både direkte og indirekte partnere kan være med til kick-off mødet på de såkaldte Business-2-match (B2Match)-platform. Matchmaking-processen fører til de såkaldte Challenge Session, hvor de direkte partnere skal indgå aftaler om at danne europæiske brintnetværker.
Erhvervsstyrelsen melder inden d. 25. maj ud, hvilke af de danske virksomheder, som har søgt om IPCEI-status i en ansøgningsrunde, der sluttede d. 7. april, der kan forvente at modtage IPCEI-støtte, når den endelige proces er afsluttet.
Det forventes endvidere, at matchmaking-processen og Challenge Sessions fører til drøftelsen af en prænotifikation, dvs. et udkast til de endelige IPCEI-værdikæder på tværs af Europa, som EU-Kommissionen vil granske henover sommeren. Den endelige notifikation, også kaldt chapeau-dokumentet, forventes at kunne stå færdigt inden årets udgang. Chapeau-dokumentet vil indeholde alle IPCEI-værdikæder, og vil i sin helhed blive godkendt af EU-Kommissionen. Det forventes, at de danske virksomheder, der indgår chapeau-dokumentet, får en endelig melding om støtte fra Erhvervsstyrelsen, inden årets udgang.
Flere informationer kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
Senest opdateret: d. 10. maj 2021